Viser opslag med etiketten hverdag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hverdag. Vis alle opslag

mandag den 20. februar 2012

Se hvad jeg har vundet

I sidste uge kom der en pakke til mig. 


Jeg har virkelig glædt mig til at modtage den. Det er nemlig give away'en jeg vandt hos unikarina.


Den var smukt pakket ind i et gammelt symønster - hvilket passer perfekt til indholdet



Inden i var der disse fine ting





Masser af fint bånd i forskellige farver, sytråd, anoraksnor, trykknapper, magnetlåse og meget, meget mere.


Nu kan kreativiteten bare komme an - udstyret er klar :) Jeg glæder mig i hvert fald til at finde nogle fine projekter, hvor disse ting kan indgå.

fredag den 17. februar 2012

Fredag

Nogle fredage flyver bare afsted. Ofte får tanken om fridage og fritid tiden til at forsvinde som dug for solen. Andre fredage går bare utroligt langsomt. Sådan en fredag har jeg i dag. Aner ikke hvorfor, men tiden snegler sig afsted!

Imens har jeg luret lidt rundt på nettet, begloet pinterest, andre blogs og hjemmesider. Dejligt med nye input og inspiration.

Jeg faldt bl.a. over denne her. Ren lyserød Girl Power.

Alt imens jeg kigger på den, tænker jeg, YES, der er så mange ting jeg "believe in". Det er vigtigt at have troen på noget. Jeg tror fx på, at min fredag bliver meget bedre, hvis jeg bare kunne få en af dem her.


En cupkage forklædt som et får!

tirsdag den 14. februar 2012

Be my valentine

Den evige diskussion om, hvorvidt vi skal "adoptere" endnu en amerikansk tradition eller ej, er oppe hvert år på dette tidspunkt. Faktum er vist, at den allerede har forplantet sig i den danske muld. Vi har heldigvis det frie valg, og kan lade være med at "hoppe" med på bølgen.


Jeg syntes nu, at det er en meget sød tanke, at man denne dag viser og udtrykker sin kærlighed til sin udkårne. Selvfølgelig er det ikke forebeholdt kun denne dag! Dem der har lyst, kan fejre og gøre det ud af dagen, som de vil. Her i lejligheden gør vi ikke noget ud af det, og har aldrig gjort det. Måske bliver det lige, til et stykke hjerteformet chokolade, hvis jeg er heldig :)


Men se lige, hvad andre har af kreative idéer


fundet lige her


fundet på denne side

fundet lige her

fundet lige her

Ja mulighederne er mange, hvis man har lyst til at give sin store kærlighed en personlig gave.



mandag den 13. februar 2012

Strikkede trusseindæg

Det er altså ikke noget jeg vil begive mig ud i. Men jeg gjorde store øjne, da jeg så dem på en anden hjemmeside


billedet er lånt her


Jeg tror aldrig at jeg kommer med på bølgen! Men jeg syntes da den overordnede tanke er god. Nemlig at vi har et stort forbrug og smid væk samfund. 


Lige her springer jeg altså over, og forbruger og smider gerne væk.

tirsdag den 31. januar 2012

Ovenpå igen

Der har været dødvande herinde det sidste stykke tid. Jeg har nemlig været syg og har arbejdet som en gal!


Jeg gik selvfølgelig ikke ram forbi, da Kim havde den onde mandesyge. Den smittede mig. Typisk at ligge syg, når jeg endelig har en masse sammenhængende fridage. Hmmf. 


Så fraværet er brugt på sofaen og i sengen med hovedet under dynen! 



Men nu begynder kræfterne at vende tilbage - og det samme gør alle projekterne :)




torsdag den 19. januar 2012

Vi er ramt!

Af den ondeste mandesyge! Kæresten min, Kim, kom hjem fra en lille tur til Polen i går aftes. Alt var fint, det havde været en god tur osv. 

I løbet af natten får Kim det dårligt, og tilbringer nærmest halvdelen af natten på badeværelsesgulvet foran toilettet. Han er ramt! Alvorligt ramt. Han kaster op. Har ondt i hele kroppen. Feber. Jeg tænker det er en ordentlig omgang influenza. Kim tror han skal dø. 



Ja den onde mandesyge hærger hjemme hos os.

Når man er syg, så får man selvfølgelig tingene (næsten) som man vil have det. Uha listen er lang - og den er bl.a. fyldt med ting, som vi normalt ikke spiser.




Ja den er helt galt med ham! Der lyder store suk, snøft, grynt osv. fra sofaen. Det er hårdt at være til lige nu. Jeg tænkte om det kunne være et polsk komplot - vi spiller jo mod dem i håndbold lige nu! 


I hvert fald håber jeg ikke, at jeg bliver smittet med den onde mandesyge.




onsdag den 18. januar 2012

Færdige gardiner

Jeg er endelig blevet færdig med gardinerne til min søster. Sikke en kamp. Egentlig er det vel ret simpelt at sy gardiner. Men det drillede mig meget til sidst, så det tog lidt længere tid end forventet. De har også lidt skønhedsfejl her og der, men ved man det ikke, ser man det forhåbentlig ikke. 


Gardinerne er hængt op, men jeg har desværre ikke et billede. Men de ligner faktisk disse ret godt. Det er trods alt efter det billede de er syet!




Stoffet er fra IKEA. Som på billedet syede jeg også gardinerne med stropper, hvilket jeg syntes giver gardinerne nogle flotte folder. 


Målene på gardinerne er selvfølgelig lavet ud fra vinduets størrelse. Men i forhold til mængden af stof, længden og bredden på gardinet osv., der brugte jeg Jysk's gardinguide.  
Skønt at der findes sådan én - når man som jeg ikke har erfaring med at sy gardiner. Måske er det endda ikke sidste gang!





tirsdag den 17. januar 2012

Nye forsyninger

Jeg har været ude og shoppe nye forsyninger til kreative sysler. Som bekendt så vandt jeg jo Motherbl*ggers give away - et gavekort til modestoffer.


Det er omsat til mere håndgribelige varer. Jeg fik købt stof og forskellige andre småting i butikken. Den fysiske butik Modestoffer lukker, derfor var der mange ting til gode priser. Jeg har nu også være andre steder for at handle. Helt præcist i Stof og Stil i Odense.


Her er nogle af de ting jeg har fået samlet sammen de sidste dage. Jeg har købt knapper, refleksbånd, anoraksnor og et enkelt strygemærke.




Derudover har jeg købt noget grønt jersey stof og to forskellige farver rib. Den grønne farve er ikke helt så let at gengive på billederne. Men jeg syntes det er en meget frisk grøn farve.



Hvad skal alle disse ting så bruges til? Jeg har jo allerede et par projekter hængende over hovedet. Når de nu inden så længe er ved at være ekspederet, så tror jeg, at jeg vil sy noget fedt børnetøj. Jeg har nemlig endnu til gode at sy tøj. Så kan det vel ikke gå helt galt, hvis jeg starter i det små :)

søndag den 15. januar 2012

Sykasse

Hvem der bare havde sådan én. Jeg ville i hvert fald gerne, så jeg har et sted at samle alle mine syting.

Forleden var jeg på besøg hos min farmor. Her fik jeg lov til at lure i hendes sykasse. En sykasse to die for!




Sykassen har sin helt egen historie bag sig. Den er skabt i 1947, samme år, som min farmor og farfar blev gift. Sykassen er lavet af træ fra et æbletræ (så vidt jeg husker), der stod i haven ved min farmors barndomshjem. Skaberen er en nabo (navnet er væk) til min farmors barndomshjem.

Når man åbner sykassen, er den ligeså fin indeni, og selvfølgelig designet til den praktiske husmoder, der skulle have styr på sytøjet!


Jeg syntes det er genialt med stålholderne til sytråden - så smart!



Det må siges at være en sykasse, hvor der er taget højde for det meste. I den lille kasse til venstre, er der rum, hvor man kan have sine knapper liggende.

torsdag den 12. januar 2012

Loppefund

For noget tid siden var jeg så heldig, at jeg tilfældigvis stødte ind i denne bog i genbrugsbutikken.


Lærebog om huslig økonomi, af Karen Blicher og Sofie Rasmussen, nittende oplag fra 1961.




Ja der er én, som ikke har fået afleveret til tiden! 


Papiret der sidder omkring bogen, har siddet der siden 1962 - 50 år.




Det er sjovt at gøre den slags fund, og jeg kan da slet ikke nænne, at pille omslagspapiret af bogen.


Bogen var vist datidens lærebog til den kommende husmoder. Der er information om alt mellem himmel og jord i bogen. Både kødudskæringer, og hvordan de forskellige kødkontrolmærker så ud, og hvad de betød. Derudover er der masser af opskrifter og bl.a. information til, hvordan man efterfølgende klarer opvasken :)




Bogen dufter dejligt af en blanding af sure cigaretter og møl, så den har sikkert stået på boghylden i mange år!

onsdag den 11. januar 2012

Selvforkælelse og afslapning

Jeg syntes jeg har trængt til en omgang selvforkælelse og ren afslapning her i det nye år. Derfor bookede jeg en tid til en ansigtsbehandling.


I Kolding ligger en kosmetologskole, Birch og Baagø, hvor man kan få ansigtsbehandling af deres elever - til elevpris. Åhh det var skønt! Ren afslapning og selvforkælelse i ét. Endda i hele 1½ time. 


Jeg syntes det er skønt, når man gør disse ting for sig selv. Ofte buldrer hverdagen bare afsted, og man ræser fra det ene til det andet. Jeg glemte i hvert fald alt om tid og sted i 1½ time.

tirsdag den 10. januar 2012

Jubii - Jeg har vundet!

Jeg er den heldige vinder af give away hos Sara fra motherl*gger. Et gavekort til Modestoffer :)


Det er bare super fedt - og nyt stof til samlingen kan man jo altid bruge. Måske skal jeg kaste mig ud i noget stof, som jeg ikke har prøvet før.



søndag den 8. januar 2012

Et hult ekko

...er hvad man har hørt her på siden i 2012. 


Men der skal lyde et stort forsinket godt nytår til alle derude.


Tiden har bestemt ikke stået stille. Der er selvfølgelig også grunden til, at der ikke er sket det store herinde. Men jeg kan afsløre, at jeg ikke har ligget på den lade side. Jeg er selvfølgelig startet med at arbejde efter en skøn lang jule/nytårsferie. Føj hvor er det hårdt at komme ind i rutinen igen. Oveni er jeg igang med at arbejde på en vigtig præsentation, af et projekt vi skal starte på arbejdet. 


Jeg har dog haft tid til at lave lidt kreative sysler. Desværre fik jeg ikke foreviget resultatet, inden det blev afleveret i går! 
Der er blevet syet betræk til en gammel vugge. Vuggen hvor jeg og mine søskende har sovet trygt de første måneder af vores liv.
Nu er det jo snart lige op over med min søster, så det var vist på tide at den blev færdig.


Selve "kurven" ser nogenlunde sådan ud, og pudsigt nok, så er det næsten nøjagtigt samme type betræk jeg har syet.


billedet er fundet her
Vores vugge har desværre mistet "understellet", så det skal vi have fundet et sted.





torsdag den 29. december 2011

Julede flødeboller!

Så har jeg også prøvet det!

Jule flødeboller med krokantdrys og små stjerner i forskellige farver. Hyggeligt ser det ud. Fyldet er endda julet - kanelagtig ifølge æsken. Men jeg syntes nu mere det smager af de tyske lebkuchen. Lebkuchen er en form for peberkager.





De kommer desværre ikke til være blandt favoritterne af flødeboller! Men festlige ser de ud.

fredag den 2. december 2011

Opskrift på brune kager

Til julen hører selvfølgelig også julesmåkager. I vores familie er det en tradition, at farmor bager til hele baduljen! Min søster og jeg hjælper til.


Farmor har dog passeret de 92 år, så i år har hun annonceret, at småkage bagningen ikke bliver som det plejer. Det betyder at hun faktisk ikke ville bage andet end til sig selv. Hvilket er yderst rimeligt syntes vi.


Men farmor kan ikke lade være med at bage til os alle. I går var jeg derude for at hjælpe med at ælte dej til brune kager. Nu jeg alligevel var derude, så kunne jeg jo ligeså godt hjælpe med at bage dem også...


Farmors opskrifter er gemt i denne fine lille bog


Bogen har min farmor fået af sin mor. Min oldemor. Heri er vores families opskrifter på alverdens mad gemt. Inklusiv opskriften på de brune kager - skrevet med sirlig skråskrift



Farmor kunne ikke holde til at ælte dejen, men resten af processen med at bage, den var hun med i




Ud af det kom de lækreste brune kager - lige som de skal smage i vores familie






Hele 4 dåser brune kager kom der ud af denne opskrift!

tirsdag den 29. november 2011

Weekend i Malmø

I weekenden var jeg en tur i Malmø sammen med min mor og søster. Bare en fuldstændig slappe af weekend med masser af shopping og gode timer sammen.




Shopping var der så rigeligt af, maden var god og vinen ligeså :) Vi ankom fredag aften og kørte hjem igen søndag middag. Det betød selvfølgelig, at der var begrænset tid til kulturelle indslag. Vi nåede dog et smut forbi form og design centret - til åbning af deres nye udstilling "mindblowing", hvor der er udstillet massevis af fine musikplakater fra de glade 60'ere. Der blev spillet glad musik, og det var bare ret sjovt at gå rundt og lure på plakterne. Mange af dem er fra da min mor var ung, så hun kunne selvfølgelig ryste et par sjove historier ud af ærmet.



I form og design centrets shop fandt jeg dette fine strikke-kit! En af de fine strikkede julekugler



Søndag nåede vi forbi et lille julemarked. Her var opstillet 10-15 boder med kunsthåndværk og andre hjemme-gjorte sager..så fint, men meget begrænset! 










fredag den 25. november 2011

Søde dådyr gavemærker

På den adventskaldender min søster har lavet, havde hun sat de sødeste gavemærker. Mærkerne er freebies - og fundet på det store world wide web :)


Helt præcist lige her 




torsdag den 24. november 2011

Se hvad jeg har fået

Min søde kæreste har givet mig dette litografi af Leif Sylvester i fødselsdagsgave


I love it!


Det er så fint - udtrykket i fuglens øjne, farverne - ja det er bare "lige mig". 



Dejligt med overraskelser

Jeg elsker "gode" overraskelser - og det er lige netop det, der er sket for mig. Min søde søster har givet mig en advents kalender. Helt og andeles uventet. Vi har da lavet pakke- og adventskalendre til hinanden før, men det har altid været aftalt på forhånd.


Ih hvor jeg glæder mig til at åbne den første pakke på søndag!





onsdag den 23. november 2011

Mistelten

Sådan en har jeg hængt op i vores lille entré. Den er bare så hyggelig og giver anledning til mange sjove episoder...Alle husker vist Gertrud Sand, der skreg efter Oluf "a står under æ mistelten" :)

Sådan har det lydt et par gange herhjemme - jeg kalder bare efter Kim!

Men misteltenen er det man kalder en halvsnylter, det vil sige, at den snylter på andre planter og træer for at leve. At kysse under misteltenen er en gammel engelsk tradition, der kan føres tilbage til urgamle keltiske frugtbarhedsritualer. Ikke helt så romantisk er den i den nordiske mytologi, hvor misteltenen blev brugt af Loke til at dræbe Balder.

Jeg syntes nu det er en sød tradition, at man skal kysse den der står under misteltenen.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...