Viser opslag med etiketten Opskrift. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Opskrift. Vis alle opslag

fredag den 2. december 2011

Opskrift på brune kager

Til julen hører selvfølgelig også julesmåkager. I vores familie er det en tradition, at farmor bager til hele baduljen! Min søster og jeg hjælper til.


Farmor har dog passeret de 92 år, så i år har hun annonceret, at småkage bagningen ikke bliver som det plejer. Det betyder at hun faktisk ikke ville bage andet end til sig selv. Hvilket er yderst rimeligt syntes vi.


Men farmor kan ikke lade være med at bage til os alle. I går var jeg derude for at hjælpe med at ælte dej til brune kager. Nu jeg alligevel var derude, så kunne jeg jo ligeså godt hjælpe med at bage dem også...


Farmors opskrifter er gemt i denne fine lille bog


Bogen har min farmor fået af sin mor. Min oldemor. Heri er vores families opskrifter på alverdens mad gemt. Inklusiv opskriften på de brune kager - skrevet med sirlig skråskrift



Farmor kunne ikke holde til at ælte dejen, men resten af processen med at bage, den var hun med i




Ud af det kom de lækreste brune kager - lige som de skal smage i vores familie






Hele 4 dåser brune kager kom der ud af denne opskrift!

søndag den 9. oktober 2011

efterårs suppe

Jeg skal da lige love for at efteråret er kommet! Sikken rusk og regn det har været i weekenden.
I det lille hjem har vi skudt suppe sæsonen ind med en god gang kartoffel-porre suppe.

Suppen var bare lige i skabet! Endda med drys af bacon på toppen. Opskriften er fra www.foodfanatic.dk. Billedet ligeså - jeg fik desværre ikke foreviget øjeblikket..

Billedet er lånt fra www. foodfanatic.dk

Så er efteråret sparket igang. De mørke aftners tid giver sig forhåbentlig udslag i mange kreative sysler! Der er mange på tegnebrædtet, så det er bare at komme igang.

mandag den 19. september 2011

Wandas boller

Så skal der bages boller til madpakken i morgen. Den opskrift jeg har på disse boller - hedder Wandas boller...jeg har efterhånden erfaret, at det er en opskrift der har mange navne i det ganske land.
Men de er super nemme at lave, hvis man som jeg, ikke lige orker dej-fingre!


Opskriften lyder som følger (jeg lavede ½ portion)

  • 2 poser tør gær - alm. gær er ligeså fint
  • 1 tsk salt
  • 2 spsk sukker
  • 1 kg mel
  • 8 dl vand
Alt dette røres sammen


Så skal der kerner og frø i - eller hvad man lige har lyst til. 
I en gryde giver du nedenstående et lille opkog og afkøler det lidt. (det er lettest at starte med det :)

  • 3 dl vand
  • 2 dl solsikkefør
  • 2 dl hørfrø
  • 2 dl græskarkerner
Rør herefter frøblandingen med den øvrige dej.
Dejen bliver meget lind - og det er skam meningen!

  • Så sættes dejen til hævning i ca. ½ time

Wandas boller til hævning

  • Tænd ovnen på 200 grader - evt. varmluft
  • Når dejen er færdig med at hæve, sættes den på en plade med to skeer - eller hvad man lige har. Der skal helst ikke røres meget i dejen efter hævningen.
Efter hævning


Så er det bare igang med at sætte på pladen



Det er lidt svært at se, men jeg har først penslet med æg, og derefter drysset med henholdsvis nigellafrø og havregryn. Bollerne blev lige til den store side - nærmest burgerboller! Men der kom 12 store boller ud af den halve portion dej.


Og som man så fint kan se på billedet - så bager min ovn ikke jævnt! Men fine blev de nu alligevel..


fredag den 16. september 2011

efterårets komme

Uhh jeg syntes det er koldt i dag! Rigtig efterårsagtigt udenfor, med flere og flere gule blade på træerne. Jeg har fri i dag, så her har den stået på oprydning - ja det skal jo være plads til kreativiteten i en lille lejlighed - så væk med rodet.
Men der er dog blevet plads til at bage en lille kage! mums. Lækre kodyle magiske makronsnitter efter lone landmands opskrift, dog med enkelte modifikationer. Opskriften kan du kan finde her.

Billede er lånt fra lone landmands hjemmeside
Den får hurtigt ben at gå på....

Go' fredag derude!

søndag den 11. september 2011

Solbærblads drik - resultatet!

Som lovet, så kommer opskriften på solbærbladsdrikken her...

Til ca. 1 liter solbærblads drik skal der bruges
  • 2 dl. solbærblade - hårdt pakkede - anvend gerne de mindste blade
  • 2 økologiske citroner
  • 2 dl. sukker - jeg brugte sukker, der havde et strejf af vanille
  • 1 l. vand
Bladene skylles rigtig godt. Citronerne skæres i skiver. Herefter kommes begge dele i en ren krukke - evt. i lag!
Kog vand og sukker til al sukkeret er opløst. Hæld den varme sukkerlage i krukken, sæt låg på og lad den stå i mindst 3 timer.


Min solbærbladsdrik lod jeg stå i 1 døgn. Herefter siede jeg solbærblade og citroner fra, og hældte drikken på en rengjort flaske.

Voila! 

Drikken smager skønt med masser af isterninger i, og man kan fortynde den med vand - eller ikke.

En del af min solbærblads drik skulle bruges som en lille gave



I en fin hjemmelavet gavepose








Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...