Viser opslag med etiketten barnevognskæde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten barnevognskæde. Vis alle opslag

søndag den 11. december 2011

Barnevogns ugler og en lille DIY

De sidste dage har jeg arbejdet på et hemmeligt adventsprojekt. En hjemmelavet barnevognskæde til min søster. 

Jeg blev færdig i går - så nu er den klar til at blive afleveret til hende. Jeg er spændt på, hvad hun syntes om den. Heldigvis kan man jo altid skifte både perler og figurer ud :)

Men sådan kom den til at se ud.


Uglerne er lavet af filt, og syet sammen med broderigarn.

Mønstret er fra Stof og Stil - og ganske gratis at hente i deres butik. Jeg har ikke kunnet finde det on-line, men det ligger der sikkert et sted.

Her kommer en lille/halv DIY, for jeg fik ikke dokumenteret processen (typisk mig!)


Men der skal bruges:

Til uglerne:
  • Filt i forskellige farver
  • Broderigarn
  • Vliesofix
  • Fiberfyld
  • Bjælde til at komme i en eller flere ugler
  • Evt. snor til ophæng
Klip alle dele ud i filten. Stryg herefter mave, øjne, næb fast med vliesofix.
Sy alle dele fast med grove sting. De to kroppe syes sammen med knaphulssting - husk at fylde lidt fyld i - og evt. bjælde, inden du lukker. Sy snor til ophæng i.

Voilaaa 3 ugler...


Til selve kæden skal du bruge:
  • Elastiksnor - omkring 80 cm (10 cm går til lukning i enderne)
  • 2 Krokodilleclips
  • Træperler i forskellige farver og former



Den færdige kæde - er den for lang kan man altid justere den ved at fjerne lidt perler.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...