søndag den 11. december 2011

Barnevogns ugler og en lille DIY

De sidste dage har jeg arbejdet på et hemmeligt adventsprojekt. En hjemmelavet barnevognskæde til min søster. 

Jeg blev færdig i går - så nu er den klar til at blive afleveret til hende. Jeg er spændt på, hvad hun syntes om den. Heldigvis kan man jo altid skifte både perler og figurer ud :)

Men sådan kom den til at se ud.


Uglerne er lavet af filt, og syet sammen med broderigarn.

Mønstret er fra Stof og Stil - og ganske gratis at hente i deres butik. Jeg har ikke kunnet finde det on-line, men det ligger der sikkert et sted.

Her kommer en lille/halv DIY, for jeg fik ikke dokumenteret processen (typisk mig!)


Men der skal bruges:

Til uglerne:
  • Filt i forskellige farver
  • Broderigarn
  • Vliesofix
  • Fiberfyld
  • Bjælde til at komme i en eller flere ugler
  • Evt. snor til ophæng
Klip alle dele ud i filten. Stryg herefter mave, øjne, næb fast med vliesofix.
Sy alle dele fast med grove sting. De to kroppe syes sammen med knaphulssting - husk at fylde lidt fyld i - og evt. bjælde, inden du lukker. Sy snor til ophæng i.

Voilaaa 3 ugler...


Til selve kæden skal du bruge:
  • Elastiksnor - omkring 80 cm (10 cm går til lukning i enderne)
  • 2 Krokodilleclips
  • Træperler i forskellige farver og former



Den færdige kæde - er den for lang kan man altid justere den ved at fjerne lidt perler.


8 kommentarer:

  1. Weee Karen, den er blevet rigtig god! Super ide du har fået der... Muligvis en jeg skal prøve ;o)
    Mvh Lone

    SvarSlet
  2. Tak for det Lone. Du skal da bare se at komme igang :) - en mere til din ugle samling :))

    Karen

    SvarSlet
  3. Hold op hvor ligner den den kæde jeg lavede inden min baby kom til verden i september...: efter min egen ide naturligvis.

    Vi er åbenbart nogen der finder på det samme..

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...